Besøg fra Skagen, Denmark

Endelig blev det mandag d. 2. august, hvor vi skulle have besøg af Niklas og Sidsel og onkel Kent og tante Joan, noget vi havde set frem til i meget lang tid. Men men, de skulle først lande i Chicago ved sekstiden om aftenen, så før det blev midnat kunne vi ikke regne med at få dem at se... Så da aftensmaden var konsumeret kørte Brian og børnene igen til fair i Burlington, hvor det mandag aften stod på rodeo, for at få et par timer slået ihjel og for at give mig lidt fred til at få muget ud. Jeg var lidt bekymret for Iben, da hun jo havde fået sig noget af en hesteforskrækkelse ugen i forvejen, men da de kom hjem ved halv ti tiden, uden det mindste tegn på at være trætte (!!!), fortalte Iben "mig ikk' bange heste, mor!", så det var jo dejligt. Stadig godt et par timer til vi fik besøg...men heldigvis har vi jo et hav af (mærkelige) kanaler på fjernsynet, og en af dem viste meget apropos rodeo, så efter natning, blev dynerne hevet med ind på stuegulvet og så var der hygge på sækkestolene. Det varede ikke længe, inden Kristers øjne gled i, men Iben var først faldet i søvn en halv time før familien ankom.

Mens vi venter på vores fætter og kusine (og deres far og mor).

Vi var alle glade for at se hinanden, og der var vist et par damer, der kneb en tåre. Krister blev vækket, og efter et par minutters sunden sig ved farmand, var han klar til at vise Niklas og Sidsel togbanen, og ja så legede de tre med tog kl. et om natten. Krister havde været så spændt på at vise Niklas sit tog, og spurgt mange gange om jeg troede, Niklas ville lege med ham og toget, og hver gang havde Iben tilføjet "Sidsel lege mig, Sidsel lege mig". Og de legede allesammen rigtig meget med toget og hinanden og alle mulige andre ting, og Niklas og Sidsel fik hurtigt lært navnene på den efterhånden anselige mængde lokomotiver, børnene har.

Togleg kl et om natten. Efter et stykke tid fik vi dog puttet børnene i seng, så de kunne være friske næste dag. Og det var de!!! Niklas og Sidsel vågnede allerede ved fem-tiden første morgen, og måtte pænt blive i kælderen indtil der blev liv ovenpå i huset, men så var de også klar til at komme med ind og vække onkel Brian og hygge med Krister og Iben.

Og så var der ellers gaveudveksling i vores senge. Sidsel havde lige haft fødselsdag, så hun var den der fik størst gevinst, men alle var godt tilfredse og vi læser flere gange om ugen i bøgerne om Laura og Rasmus Klump, som Krister og Iben fik.

Krister nærmest forgudede Niklas, og elskede at få Niklas, som er en super-læser, til at læse bøger for ham.

Vi har flere gange, når vi har været på en af vores favoritrestauranter i Burlington, set store familier få serveret familie-pizza, og snakket om at det ville vi prøve, når vi fik besøg, så det gjorde vi den første dag.

Familien og pizzaen!

Alle børnene elsker at få læst bøger, og her er det Kent, der er i gang med at læse for en flok sommerbørn. Efterhånden som ugen gik blev Kent og Iben også bedre og bedre venner, og Iben nød rigtig når Kent læste den ene bog efter den anden for hende om morgenen, inden andre end de to var oppe.

Niklas havde fået fri fra skole en uge for at komme herover, men skulle så i stedet skrive dagbog om sine oplevelser...

Der var dog tid til et enkelt familieportræt ind imellem lektierne.

En tur på legepladsen her i Mediapolis for at spille fodbold, gynge, rutche og klatre.

Efter legepladsen gik vi på Cafe Olde World og fik frokost, hvor tante Joan lærte at spise burger "the american way", -med fingrene uden at blive fedtet til!

Poolen blev også flittigt besøgt, der var vist kun en af de dage, hvor vi var hjemme, at familien Damgaard ikke var derhenne. 

Efter nogle dages hyggen herhjemme kørte vi en tur til St. Louis i Missouri, hvor vi boede på hotel midt i byen i gå afstand til Mississippi, floddamperen/steamboaten og "Buen", som er St. Louis' vartegn og som vi tog et par billeder af, som det ses senere...

På vej til St. Louis, med downtown og buen foran os.

 

Børnene hygger sig på hotelværelset.

Da vi var blevet indlogeret på værelserne trak vi i badetøj og tog os en dukkert i hotellets pool inden vi gik en tur ned til buen og Mississippi. Buen, hvis rigtige navn er Gateway Arch, er et monument over USAs udvidelse mod vest, da USA købte Louisiana-territoriet af Frankrig i 1803. Buen er designet i 1947 af en finsk-amerikansk arkitekt og bygget i 1963-65. Det er en stål og betonkonstruktion, som er beklædt med rustfri stål, og det må være meget rustfrit eller også bliver den flittigt vedligeholdt, for der var ikke en eneste rustplet at se på den. Buen er 192m høj og afstanden mellem benene på jorden er også 192m. Det er muligt at komme op i buen, som i toppen har 16 vinduer med en størrelse på 20x70cm på hver side. Vi havde snakket meget om at komme op i buen, men da vi hørte at vi skulle regne med at bruge en time på at stå i kø og komme igennem sikkerhedskontrol inden vi kunne komme op, bestemte vi os til at blive på jorden og bare kigge op på den.

 

De fleste af os samlet under buen.

Der kørte flotte hestevogne langs Mississippi og rundt i byen, og vi bestemte at tage en tur langs med floden. Brian meldte sig frivilligt til at passe på klapvognen imens.

Så er vi på plads og klar til turen.

Drengene sad foran sammen med kusken, og Niklas overtog ret hurtigt tøjlerne og styrede vognen perfekt.

Iben hyggede sig mellem onkel Kent og tante Joan.

 

Og sommerpigen Sidsel nød også turen.

Der var meget højvandet i floden under vores besøg. Statuen, som man kan se et hoved og en hilsende arm fra, har den største del gemt under vandet, nemlig resten af mandens (Clark) opretstående krop samt hans makker Lewis og en hund i en båd. Lewis og Clark anførte i 1804-06 en ekspedition mod vest startende ved Mississippi nær St. Louis med det formål at finde en vandvej til Stillehavet og at finde ud af hvad USA egentlig havde købt af Frankrig ved Louisiana-købet i 1803.

På vej tilbage til stoppestedet ved buen igen.

Den anden dag i St. Louis brugte vi i zoologisk have, som var så stor, at vi slet ikke nåede hele vejen rundt, bortset fra i toget, som kørte rundt i yderkanten af hele haven.

Forrest sad pigerne...

...bagerst drengene...

...og i midten "kongen" og "dronningen"...

...som pænt vinkede ud til folket.

Mændene og børnene tog en tur rundt i den flotte karrusel, som har 64 håndudskårne dyr at vælge mellem.

Krister valgte en giraf og Iben en hest, som meget passende var placeret ved siden af hinanden så BT kunne holde øje med begge to samtidig.

Frokost i zoologisk have: BURGER igen, -onkel Kent glædede sig vist allerede til at komme hjem til DK og få noget rigtig mad. Vi er i hvert fald ikke i tvivl om, at der er faldet et par bemærkninger i Skagen om, at man ikke kunne få andet end burgere og pizza i USA.

Vi var også i et legerum hvor børnene kunne tegne, klippe og klistre, læse, se eksempler på de forskellige af havens dyrs afføring (!!!), lege med bla. moonsand, i legehus og med en stor samling af Schleich dyr (men vist ikke så stor som Niklas' samling?!). Det var et fint afbræk i turen rundt i den meget varme zoo.

Niklas, Sidsel og Krister leger slangetæmmere.

Iben synes det var meget sjovt at vippe på vippebrættet.

Ude i det fri igen var vi en tur igennem børne-zoo, hvor Niklas nedenfor har fået øje på noget, der skulle fotograferes. Noget der hændte forholdsvis tit under besøget; jeg tror han tog omkring 200 billeder!

Alle børnene er nede i knæ, for at Niklas kan fotografere.

Nogle af de dyr, vi nåede at se...

Flodhesten var en del større end dværgflodhestene i Aalborg zoo.

Et par af havens asiatiske elefanter.

Grizzlybjørn.

Den sidste dag i St. Louis tog vi på en tur med en steamboat op og ned ad Mississippi.

Vi venter på at båden kommer. Billetsalg og ombordstigning sker på "tømmerflåden" til højre i billedet.

Her kommer båden.

Vi venter stadig på at komme ombord. Her er vi på "tømmerflåden".

Buen set fra flodsiden.

Towboat med 15 pramme, vi passerede på floden.

Endnu et billede af buen. Og af vores hotel som er den laveste bygning indenfor buen til venstre. I midten med det irrede tag er byens gamle retsbygning.

Efter sejlturen gik vi hen til Busch stadium, som er hjemmebane for St. Louis Cardinals, byens baseballhold. Stadionet kan rumme ca. 44.000 tilskuere og blev indviet i 2006, hvor Cardinals vandt World Series.

På vej hen mod stadion.

Busch stadium.

Lidt tættere på.

Hjemme igen efter turen til St. Louis gik fotograferingen lidt i stå, men vi hyggede os udenfor rampelyset, og de Damgaardske var selvfølgelig i poolen igen, og vi var en tur i Iowa City, hvor vi shoppede og var på børnemuseum. I Iowa City var vi også en tur forbi Kinnick Stadium, der er hjemmebane for University of Iowa Hawkeyes football, og som har plads til godt 70.000 tilskuere (der er desværre udsolgt resten af sæsonen!).

Det blev dog til et enkelt billede af den stærke mand nedenfor, som skulle være med sin onkel og faster til at lave gymnastik en eftermiddag.

Tak til onkel Kent og tante Joan, fætter Niklas og kusine Sidsel for et rigtig dejligt besøg, vi glæder os til snart at komme hjem og se jer igen.