Godt og blandet fra juli måned

Når nu man ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kan man jo lige så godt tage ud for at bruge nogle, så det bestemte min mand og hans familie at gøre d. 5. juli, hvor vi kørte til Quad Cities og kiggede golfudstyr til konen. Efter en tur i golfsimulatoren med tre forskellige drivere, stod det klart at en Diablo var som skabt for mig, -hvilket jo bare bekræfter at det er korrekt at modsætninger mødes, og sød musik opstår! Efter turen i sportsbutikken tog vi videre til John Deere Pavilion, som vi havde besøgt engang i efteråret også, og børnene fik prøvet både køretøjerne og at "malke" en ko.

Og så igen på indkøb, nu i John Deere butikken, hvor der, stik imod hvad jeg ellers et par dage forinden havde lovet mig selv (nemlig at fra nu af skulle nyindkøbt legetøj maks. måle 5x5x5cm), blev købt STORT ind...

Krister sammen med indkøbene: lade og maskinhus.

Havde vi bare været forudseende og lavet en kælder, da alt det ikke-bæredygtige jord blev fjernet fra vores grund, i stedet for at fylde hullet ud med sand, så vidste jeg da, hvor vi skal huse legetøjet, når vi kommer hjem igen!

En fredag aften midt i juli var vi i Fort Madison, godt en times kørsel mod syd, for at se "Balloons over Mississippi". En masse varmluftsballoner samlet på et sted, hvor der også var nogle kræmmerboder og hoppeborge for børnene.

 

Nu er det jo ikke sådan, at vi farer afsted hele tiden, kun næsten, så her er lige et par billeder hjemmefra...

En dag, da vi skulle læse godnathistore inden middagsluren, spurgte Brian mig, om jeg spyttede meget, når jeg læste, for han havde lige set, at Iben havde iklædt sig beskyttelsesbriller.

 Klar til børnehave, Iben iklædt perlekæder og en hel række armbånd.

 

Man bor vel i Iowa, staten der producerer knap 20% af USA's majs, og dermed er den absolut førende på det område, jow jow, og også førende hvad angår sojabønner.

 

Her er vores egen lille produktion af majs og sojabønner, som det var meningen at børnene skulle passe, men som med sikkerhed ville have været gået til, hvis ikke det var for Brian.

Iben mosler noget, når hun sover, -her er hun kommet helt ovenpå Krister, uden at nogen af dem vågnede...

 

Krister elsker at hjælpe med at gøre rent, så her er han i gang med at vaske sin stol af.

Det har været så varmt den seneste tid, at det næsten ikke er til at holde ud at lege udenfor, hvis ikke man kan blive kølet af i badebasinnet.

Man bliver lidt gumpetung efter at have badet med en Libero, -faktisk 1,3 kg tungere end inden der kom vand i bleen!

De sidst fire dage i juli og de første to i august var der fair i Burlington, en slags dyrskue, som vi var inde og se på flere af dagene. Den første aften, onsdag, var der konkurrence i hestetræk, hvor arbejdsheste skulle trække en slæde med tung vægt på. Krister var meget fascineret af hestene, som var meget store, -deres rygge var på højde med Brians hoved, men Iben, som ellers plejer at snakke meget om heste, blev meget bange for dem, nok fordi de var så KÆMPE store, og hun var meget træt, så hun klamrede sig til enten fars eller mors hals under hele besøget. Hun livede dog lidt op, da vi kom ind til kaninerne, og sagde hver gang, der var en hvid kanin, "lissom Ibens". Morgenen efter det første besøg kaldte Krister på mig inde fra stuen, at jeg skulle komme og se noget...

Nemlig en legohest, som Krister helt selv havde bygget.

Lørdag morgen kørte vi igen ind for at kigge på dyrene, og snakkede med en af Brians kollegaer, Doug, hvis børn og nevø havde dyr med til skuet.

Doug viser os hans børns geder.

Doug's nevø, Lee og hans kalv..

...som Krister aede..

...og som suttede på Brians tommelfinger.

Kaninerne, som var Ibens absolutte favoritter.

Vi bestemte os for at lave en heldagsudflugt ud af det lørdag, så efter fair og en tur på Applebee's til frokost kørte vi videre til Galesburg i Illinois, hvor der er et jernbanemuseum, vi besøgte. Museet var ikke voldsomt stort og heller ikke interessant, men der var en håndfuld vogne og et lokomotiv, som dagen forinden havde fejret 80 års fødselsdag, udenfor, som vi gerne ville se. Det kunne kun lade sig gøre på en guidet tur, som vi så ventede godt en halv time på at komme med til, men det var også ventetiden værd. Den kvindelige guide, som var af jernbanefamilie jeg ved ikke hvor mange generationer tilbage og frem og til siden, vidste rigtig meget om tog og jernbanedrift i USA og fortalte levende om tingene, så det var meget spændende.

Inden rundvisningen blev vi budt på cupcakes for at fejre fødselsdagen, og de var, som det sig hør og bør i USA, godt klistret ind i icing (en slags smørcreme/glasur), som gjorde at de ikke var så lette at spise for os alle uden at blive en smule klistrede om munden...

Her er pigerne ved hjulet af det 80 årige lokomotiv og med guiden ved siden af os.

Børnene inde i lokomotivet.

På den anden side af vejen lå et childrens museum, hvor børnene fik lov at lege i en times tid, inden det lukkede, og vi måtte videre.

Inden turen gik tilbage til Iowa, kørte vi et par gange rundt i byen for at finde et stort ranger-terræn, som Brian havde hørt om. Det tog lidt tid at finde det, men da vi kom dertil, var det noget af et syn. Der var tog nærmest så langt øjet rakte på hver side af en landevejsbro, som førte hen over skinnerne.