Hygge og leg indenfor

Børnenes strømper var efterhånden ved at blive noget grå, når de havde leget i kælderen, så der var ingen vej udenom... støvsugeren skulle med nedenunder og alt legetøjet ryddes i kasser, så der kunne blive støvsuget godt og grundigt! Da luftmadrasserne i den forbindelse blev sat op ad væggen, fik de pludselig endnu en funktion (ud over hoppeborg, rutchebane og soveplads) nemlig som klatrevæg!

Det ryddelige i kælderen holdt ikke længe, før der skulle bygges togbane igen.

Vi har rigtig fået puslespillene frem igen, og begge poder elsker at lave dem i hver deres sværhedsgrad. Ved ikke helt hvilket niveau faderen er med på...

Er der nogen, der kan gætte, hvad Iben siger til fotografen hér? Et ord hun har lært af kusine Sidsel, og som hun siger hver gang, hun hører nogen tage et kamera frem: APPELSIIIIIIIIIIIIIIIIIIN.

Sidste weekend

Efter vores mislykkede forsøg på at finde et sted at kælke/slæde, havde vi i sidste uge skærpet sanserne for at opsnuse egnede steder. Og sandelig om ikke der i vores avis The Hawkeye (det hedder ethvert firma med respekt for sig selv vist i vores område!) i ugens løb var billeder af kælkende børn i en anden offentlig park i Burlington. Så lørdag formiddag fyldte vi slæder, børn, flyverdragter, huer og handsker i bilen og drog afsted. Perkins park var perfekt til formålet; der er en lang dal midt igennem parken, så man kan kælke fra begge sider og mange ved siden af hinanden, så selvom der var en del folk i parken, var der ingen kø. Bakken havde også en passende længde til, at Krister selv kunne gå op igen uden at blive for træt. Vi havde alle fire et par dejlige timer i sneen. Selv Iben, som tidligere ikke har været så meget for kulden og sneen, var rigtig i hopla og sagde, hver gang vi kom til bunden, "MEERE", og det endte med at hun tog en tur alene med Krister på slæden, uden voksen. Og Krister var selvfølgelig helt klar, og tog den både siddende og liggende i både slæde og "badering".

Søndag formiddag var vi ude i haven og lege i sneen. Vi lavede en STOR snemand, mens vi alle fire var ude, og da det blev for koldt for Iben, gik pigerne ind, og drengene lavede en snehule, i størrelse 3 år.

Efter sådan en formiddag udenfor i sneen er det dejligt bare at sidde lige så stille og læse i bøger!

Den STORE snemand faldt fra hinanden kort tid efter, vi var kommet indenfor, og flere gange i ugens løb har vi haft besøg af den her lille fyr som på billedet nedenfor sidder på snemandens ben og spiser nødder. Den kravler ned mellem de store "snebolde", hvor den måske har et par ekstra nødder med og så op igen og ned igen og op igen.... mens vi står i stuevinduet og kigger på, og den mindste af os peger og råber "IER"  (oversat: Egern og faktisk et af de allerførste ord, hun kunne sige, for efterhånden lang tid siden. Nu knævrer hun løs, -tror bestemt ikke, hendes sproglige udvikling er blevet sat i stå af at bo i udlandet. Og hvis det er tilfældet, er jeg glad for, at vi bor i udlandet, for ellers havde vores ører vist være snakket helt af!).

Denne uge

Mandag aften kørte Krister og Brian sammen med Christine og Søren til Burlington for at kigge på modeltog. Bred Cox, en kollega fra Hawkeye, er medlem af en modeltogsklub derinde. Han havde flere gange spurgt om ikke vi kom derind, så vi besluttede at nu skulle det være. Vi aftalte med Krister at han skulle sove middagssøvn hvis han skulle med. Normalt vil han ikke sove til middag, men med denne udsigt var det ikke noget problem.

Det er en meget stor modelbane de er ved at bygge. De er næsten færdige med at lægge skinner, hvorimod det meste af landskabet endnu mangler. Da vi var der kørte de mere med togene end de byggede, så færdiggørelsen har nok lange udsigter.

Krister og Christine fik også lov at køre med tog. Her holder Krister øje med om toget kører ordentligt, mens han styrer fart og horn med fjernbetjening. Bred Cox står bag Krister så han ikke falder ned af stolen. Jeg er dog ikke sikker på hvem af dem der er mest opslugt af toget.

Her er så toget som de fik lov at køre. Vi havde et par rigtig spændende timer derinde, kronet med at vi så det rigtige tog på 10 meters afstand lige udenfor.

Fredag var der Valentines Day i børnehaven. I dagens anledning havde de besøg af Peter Plys, til stor glæde for børnene.

Alle børnene havde skrevet Valentines kort med deres navne på, som så blev delt ud i nogle Valentines poser, én til hvert barn.

 

Her indholdet af poserne. Et kort fra hvert barn, en Peter Plys tegne/malebog og lidt slik. Imorgen er det jo rigtig Valentines Day, så det bliver spændende om der også bliver Valentines Gifts til os voksne.

Idag lørdag har vi været på tur til Burlington for at handle. Janni har fået nye briller + solbriller, Krister har fået en Bruder vejhøvl, Iben har fået en sækkestol og en tegnemaskine og Brian har fået: HÅNDVÆGTE, til når han skal lave gymnastik sammen med Janni herhjemme.

Alt var dækket af rimfrost imorges og rigtigt flot. Her en farm langs hovedvejen til Burlington.

Efter indkøb og frokost kørte vi til Crapo Park i Burlington. Det er en stor park på 34 Ha som ligger helt ud mod Mississippi, men meget højere. Der var en rigtig flot udsigt over floden derfra. Parken er anlagt i 1895, på det sted der efter sigende var det første sted, det amerikanske flag blev plantet i Iowa jord. Børnene sov middagssøvn i bilen, så vi kørte først lidt rundt og kiggede indtil de vågnede.

Kopi af en 1910 Log Cabin. Den oprindelige Log Cabin blev bygget af the Hawkeye Natives, en organisation hvis medlemsskab var begrænset til personer født i Des Moines County og som var over 50 år gamle. 

 

I parken er der mange vandrestier. En af dem fører forbi the Black Hawk Spring and Cave, en rørlignende hule med en kold kilde i, hvor man kan kravle mere end hundrede fod under jorden inden hulen bliver for smal.  

Vi havde taget slæderne med så børnene kunne lege lidt i sneen. Desværre var der ikke rigtig nogle gode kælkebakker. De få steder hvor der var lidt bakket, var sneen alt for dyb og blød til at slæden kunne få fart på.

Rundtur i Iowa og Illinois

Idag lørdag vågnede vi til herligt solskin, ingen vind og temperatur omkring 0°C. Over morgenmaden besluttede vi at køre en tur nordpå, op langs Mississippi for at se floden ved vintertide, og samtidig komme lidt ud i det gode vejr.

Første stop var ved Ferry Landing Recreation Area, et stort camp område med skov, hvor Iowa River løber ud i mighty Mississippi.

Øverste billede herover er taget tværs over Mississippi, med New Boston og Illinois i baggrunden. På det nederste er Janni og børnene gået ned til den tilfrosne Iowa River. Vandet i højre side af billedet kommer fra Mississippi.

Herefter gik turen mod Pine Creek Mill nordøst for Muscatine. Inden vi kom væk fra Iowa River og tilbage på hovedvejen, kørte vi et lille stykke på en grusvej der egentligt var skiltet som lukket, men dog fint farbar. Vi forstod hvorfor vejen var lukket da vi så tykke isstykker hængende i træerne et pænt stykke over jorden.

Pine Creek Mill er bygget i 1848 og ligger i rigtig flotte omgivelser i Wildcat Den State Park. Indtil den amerikanske borgerkrig blev møllen primært brugt til at male hvedemel, som efterfølgende blev sejlet til St. Louis og solgt til plantageejere fra sydstaterne, der brugte melet som rationer til slaverne. Efter borgerkrigen og indtil den lukkede i 1923, forsynede møllen nybyggerne fra et stort område med mel.

Pine Creek flyder hastigt videre efter at have passeret Pine Creek Mill.

Vi havde taget slæderne med og lovet børnene vi skulle slæde lidt hvis vi kunne finde en god bakke. Krister fik et par ture men Iben bryder sig ikke om det og sad kun i slæden til ære for fotografen.  

Ved siden af møllen ligger Melpine School nr. 5. Skolen er bygget i 1877, og er en typisk skole på landet med kun ét klasseværelse, som de så ud i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet. Både møllen og skolen er åbne for publikum i sommerhalvåret, så det er nok ikke sidste gang vi har været i Wildcat Den State Park. Interesserede kan læse meget mere om møllen og skolen på www.pinecreekgristmill.com

Efter frokost i Muscatine krydsede vi Mississippi og kørte sydpå på Illinoissiden af floden. Første stop var i New Boston, som vi tidligere havde set fra Ferry Landing Recreation Area. Herfra kunne vi tydeligt se tilbage på udmundingen af Iowa River. Børnene var blevet trætte så de fik en velfortjent middagslur på bagsædet.

Efterfølgende kørte vi til Keithsburg for at se Keithsburg Rail Bridge, en gammel jernbanebro over Mississippi. Broen blev bygget omkring 1910 som en "Vertical lift bridge" og blev brugt indtil 1970'erne, hvorefter jernbanelinien blev nedlagt. Den 67 meter lange del af broen der kunne hæves blev herefter låst i øverste position, for at flodtrafikken kunne passere. Desværre blev den i 1981 ødelagt af en brand, med det resultat at hele brostykket faldt ned i floden, og fjernet efter at have blokeret flodtrafikken i over en uge.  

Hovedgaden i Keithsburg, bestemt ikke en tiltalende by. Den er dog meget typisk for de småbyer vi kom igennem, især på Illinoissiden. De var stort set alle præget af stort forfald og sikkert også fattigdom blandt indbyggerne. En stor del af turen kørte vi i områder der havde været oversvømmet i 2008. Vi så et hav af totalt ødelagte bygninger og mange huse der stadig stod, men som var ødelagte af vand og forladt af deres beboere. Det var meget få steder der blev repareret eller bygget nye huse. Det virkede nærmest som om hele området bare var blevet opgivet. 

Vi havde nu besøgt de steder vi havde bestemt på forhånd og satte kursen med Burlington, hvor vi skulle krydse Mississppi igen for at komme hjem til Iowa. Vi foretog dog et par impulsive stop undervejs, det første ved bådebroen i Oquawka, hvor der var en flot udsigt over den tilfrosne flod.

Søreme om ikke der også er overdækkede broer i Illinois! Mellem Oquawka og Burlington ligger Henderson County covered bridge. Den måtte vi da lige gå hen over. Vi gik hver for sig for ikke at risikere en bøde (se skilt på broen over Janni's hovede).

Sidste stop var Lock and Dam No. 18, én af mange sluser til regulering af flodens vandstand.

Det endte med at blive en lang men rigtig god tur, og vi fik set en masse af området langs "vores" del af Mississippi.

Leg herhjemme

Børnene nyder når forældrene er med til at lege, uanset om det er inde eller ude.

Iben elsker en god lufttur. Her giver Krister en hånd med, så hun rigtigt kan komme højt op.

Vi fik 5 cm sne fredag og så skulle vi selvfølgelig bygge en ny snemand. Den gamle var faldet lidt sammen.

Det var lige den rette mængde sne til at Iben også syntes det var sjovt. Hun er ellers ikke så meget for at vade rundt i sneen. Hun har selvfølgelig heller ikke så lange ben.