Sidste weekend

Efter vores mislykkede forsøg på at finde et sted at kælke/slæde, havde vi i sidste uge skærpet sanserne for at opsnuse egnede steder. Og sandelig om ikke der i vores avis The Hawkeye (det hedder ethvert firma med respekt for sig selv vist i vores område!) i ugens løb var billeder af kælkende børn i en anden offentlig park i Burlington. Så lørdag formiddag fyldte vi slæder, børn, flyverdragter, huer og handsker i bilen og drog afsted. Perkins park var perfekt til formålet; der er en lang dal midt igennem parken, så man kan kælke fra begge sider og mange ved siden af hinanden, så selvom der var en del folk i parken, var der ingen kø. Bakken havde også en passende længde til, at Krister selv kunne gå op igen uden at blive for træt. Vi havde alle fire et par dejlige timer i sneen. Selv Iben, som tidligere ikke har været så meget for kulden og sneen, var rigtig i hopla og sagde, hver gang vi kom til bunden, "MEERE", og det endte med at hun tog en tur alene med Krister på slæden, uden voksen. Og Krister var selvfølgelig helt klar, og tog den både siddende og liggende i både slæde og "badering".

Søndag formiddag var vi ude i haven og lege i sneen. Vi lavede en STOR snemand, mens vi alle fire var ude, og da det blev for koldt for Iben, gik pigerne ind, og drengene lavede en snehule, i størrelse 3 år.

Efter sådan en formiddag udenfor i sneen er det dejligt bare at sidde lige så stille og læse i bøger!

Den STORE snemand faldt fra hinanden kort tid efter, vi var kommet indenfor, og flere gange i ugens løb har vi haft besøg af den her lille fyr som på billedet nedenfor sidder på snemandens ben og spiser nødder. Den kravler ned mellem de store "snebolde", hvor den måske har et par ekstra nødder med og så op igen og ned igen og op igen.... mens vi står i stuevinduet og kigger på, og den mindste af os peger og råber "IER"  (oversat: Egern og faktisk et af de allerførste ord, hun kunne sige, for efterhånden lang tid siden. Nu knævrer hun løs, -tror bestemt ikke, hendes sproglige udvikling er blevet sat i stå af at bo i udlandet. Og hvis det er tilfældet, er jeg glad for, at vi bor i udlandet, for ellers havde vores ører vist være snakket helt af!).