Første stop var ved Ferry Landing Recreation Area, et stort camp område med skov, hvor Iowa River løber ud i mighty Mississippi.
Øverste billede herover er taget tværs over Mississippi, med New Boston og Illinois i baggrunden. På det nederste er Janni og børnene gået ned til den tilfrosne Iowa River. Vandet i højre side af billedet kommer fra Mississippi.
Herefter gik turen mod Pine Creek Mill nordøst for Muscatine. Inden vi kom væk fra Iowa River og tilbage på hovedvejen, kørte vi et lille stykke på en grusvej der egentligt var skiltet som lukket, men dog fint farbar. Vi forstod hvorfor vejen var lukket da vi så tykke isstykker hængende i træerne et pænt stykke over jorden.
Pine Creek Mill er bygget i 1848 og ligger i rigtig flotte omgivelser i Wildcat Den State Park. Indtil den amerikanske borgerkrig blev møllen primært brugt til at male hvedemel, som efterfølgende blev sejlet til St. Louis og solgt til plantageejere fra sydstaterne, der brugte melet som rationer til slaverne. Efter borgerkrigen og indtil den lukkede i 1923, forsynede møllen nybyggerne fra et stort område med mel.
Pine Creek flyder hastigt videre efter at have passeret Pine Creek Mill.
Vi havde taget slæderne med og lovet børnene vi skulle slæde lidt hvis vi kunne finde en god bakke. Krister fik et par ture men Iben bryder sig ikke om det og sad kun i slæden til ære for fotografen.
Ved siden af møllen ligger Melpine School nr. 5. Skolen er bygget i 1877, og er en typisk skole på landet med kun ét klasseværelse, som de så ud i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet. Både møllen og skolen er åbne for publikum i sommerhalvåret, så det er nok ikke sidste gang vi har været i Wildcat Den State Park. Interesserede kan læse meget mere om møllen og skolen på www.pinecreekgristmill.com
Efter frokost i Muscatine krydsede vi Mississippi og kørte sydpå på Illinoissiden af floden. Første stop var i New Boston, som vi tidligere havde set fra Ferry Landing Recreation Area. Herfra kunne vi tydeligt se tilbage på udmundingen af Iowa River. Børnene var blevet trætte så de fik en velfortjent middagslur på bagsædet.
Efterfølgende kørte vi til Keithsburg for at se Keithsburg Rail Bridge, en gammel jernbanebro over Mississippi. Broen blev bygget omkring 1910 som en "Vertical lift bridge" og blev brugt indtil 1970'erne, hvorefter jernbanelinien blev nedlagt. Den 67 meter lange del af broen der kunne hæves blev herefter låst i øverste position, for at flodtrafikken kunne passere. Desværre blev den i 1981 ødelagt af en brand, med det resultat at hele brostykket faldt ned i floden, og fjernet efter at have blokeret flodtrafikken i over en uge.
Hovedgaden i Keithsburg, bestemt ikke en tiltalende by. Den er dog meget typisk for de småbyer vi kom igennem, især på Illinoissiden. De var stort set alle præget af stort forfald og sikkert også fattigdom blandt indbyggerne. En stor del af turen kørte vi i områder der havde været oversvømmet i 2008. Vi så et hav af totalt ødelagte bygninger og mange huse der stadig stod, men som var ødelagte af vand og forladt af deres beboere. Det var meget få steder der blev repareret eller bygget nye huse. Det virkede nærmest som om hele området bare var blevet opgivet.
Vi havde nu besøgt de steder vi havde bestemt på forhånd og satte kursen med Burlington, hvor vi skulle krydse Mississppi igen for at komme hjem til Iowa. Vi foretog dog et par impulsive stop undervejs, det første ved bådebroen i Oquawka, hvor der var en flot udsigt over den tilfrosne flod.
Søreme om ikke der også er overdækkede broer i Illinois! Mellem Oquawka og Burlington ligger Henderson County covered bridge. Den måtte vi da lige gå hen over. Vi gik hver for sig for ikke at risikere en bøde (se skilt på broen over Janni's hovede).
Sidste stop var Lock and Dam No. 18, én af mange sluser til regulering af flodens vandstand.
Det endte med at blive en lang men rigtig god tur, og vi fik set en masse af området langs "vores" del af Mississippi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar