Halloween

Så blev det Halloween. I et par timer var vi alle på gaden for at lave "Trick or treat" og få slik ved husene. I alle de huse hvor den udvendige belysning var tændt, kunne man gå hen hoveddøren, ringe på og sige "trick or treat" når der blev åbnet. Der ville så falde noget slik af til børnene. Vi startede med at gå hen til et par kolleger fra Hawkeye og ville egentligt kun gå hen til dem vi kendte. Det endte dog med at vi besøgte alle huse med lys, det gjorde alle andre også. Vi har selv haft rigtig mange besøgende, de fleste fint klædt ud. Det var enormt sjovt at opleve alle de mennesker der var på gaden og se hvordan Halloween er herovre.

Iben og Krister klar til at gå på gaden, Iben som græskar og Krister som nisse. Janni var klædt ud som sig selv og jeg var klædt ud som amerikaner, pga. jeg havde tennissko på :-)

En af de mere udsmykkede haver.

Her er også meget udsmykning. Garagen var lavet om til spøgelseshus med gravsten, billeder og bøger der bevægede sig, dæmpet rødlig belysning og uhyggelig lyd. Krister synes faktisk der var rigtig sjovt derinde.

På vej. Selvom man er et græskar kan man jo godt blive lidt sulten.

Stemningsbillede fra en gade tæt på vores hus.

Vi var ude omkring 1 time inden vi tog hjem og passede vores dør. Krister holdt vagt ved døren og bar skålen med slik ud når der kom nogen. I stille perioder blev der også tid til at forsyne sig selv. Iben kan endda klare 2 slikkepinde på én gang.

Lidt blandet fra vores hjem

Krister falder ofte i søvn i vores senge. En aften var der lidt skramlen, efter han var faldet i søvn. Dette er synet, der mødte os, da vi undersøgte sagen.

Iben har også et godt sovehjerte, dog ofte på de for forældrene forkerte tidspunkter. Her sover hun på gulvet i køkkenet efter at være faldet i søvn i trækvognen på vej hjem fra torsdagshygge på biblioteket.

 Hoppehjørnet i kælderen er for tiden lavet om til rutchebane, hvilket begge børn nyder rigtig meget. Situationen på billedet er ikke normalen, -Iben plejer at rutche med hovedet først. Hun synes totalt frygtløs!

Byggemand Krister og hans hjælper hamrer på en flyttekasse.

Janni har bagt rugbrød, så vi kan få dansk inspireret frokost, det glæder vi os alle til.

Efterår i Mediapolis

Efteråret er over os, med heraf følgende ustabilt vejr. For et par uger siden kom dagstemperaturen ikke over +3° og det blæste meget, mens vi i den forgangne weekend havde sol, vindstille og +17°. Derudover har vi mange dage med regn eller byger. Som følge af det ustablie vejr, bliver det til flere indedage med leg i kælderen. Krister bruger enornt meget tid med briotog og legoklodser, mens Iben trisser rundt og leger lidt med det hele. Vi har indrettet et hjørne til hoppeborg, hvor vi har vores luftmadrasser oppustet på gulvet og stående op af væggen.

Stor togbane i kælderen. Vi har heldigvis så mange skinner og tilbehør at der er rigeligt til dem begge. Krister er for det mest god til at lade Iben være med.

Her den anden side af vores kælder med hoppehjørne og legetøj. Bag døren er der et pænt stort rum vi bruger som opmagasinering af ting vi ikke bruger så tit, bl.a. golfudstyr :-(

Man skal ikke ligge på gulvet mens Iben ser det. Hun elsker at sidde på maven, sige hop, hop og..... hoppe. Her er Krister også kommet med op på Jannis mave for at hoppe.

Bilerne bliver også flittigt brugt. Her er Krister ved at læse containere over på hans lastbil. Plasteret skyldes et lille sår i panden han fik en dag han og Christine hoppede rundt i kælderen. Det blødte en del så vi gav ham plaster på. Vi har købt en pakke med Peter Pedal plaster, hvor de må have glemt at komme små stykker i, men selvfølgelig: Alt er større i USA.

Børnene elsker at være ude. Her er vi taget hen i parken, hvor der er en god legplads.

Krister er blevet "børnehavedreng" i den forstand at han vil klatre op på det hele, både rutchebaner, gynger og her en form for klatrestativ. Det er fantastisk at se hvor meget han fysisk kan klare og hvordan han hele tiden tager et skridt mere i sin udvikling.

Iben, vores lille charmetrold. Sidst vi var på indkøb kom der et par hen til os på parkeringspladsen. De havde lagt mærke til den søde lille pige der sad i indkøbsvognen og opførte sig så pænt. De skulle bare vide hvor meget temperament hun har, når tingene ikke lige går efter hendes hovede.

Mange herovre synes efteråret er den bedste årstid pga. alle farverne. Bladene har utrolig mange forskellige farver. Her et lille udsnit.

Pumpkin Patch og forberedelse til Halloween

Halloween er en stor begivenhed herovre. Stort set alle huse og haver er pyntede med udhulede græskar, spindelsvæv, lys, spøgelser, hekse mv. og der bliver mere og mere jo tættere på vi kommer. Vi har også fået lavet et græskar hoved med lys i. Vi købte det på en "Pumpkin Patch" i en lille by nord for Mediapolis. Normalt kan man selv gå ud i marken og høste sit græskar, men pga. vi havde et par dage med frost for et par uger siden, var de blevet høstet. Vi kunne dog stadig selv vælge det vi ville have.

Her er familierne Larsen og Thomasen ankommet til Pumpkin Patchen. I laden er der blevet indrettet en souvenirbutik, hvor man kan købe en masse "skrammel", nogen vil nok kalde det brugskunst.

Bagved laden var det stykke jord hvor græskarene var blevet dyrket. Der var stadig en del tilbage, men vi kunne alligevel kun vælge mellem de græskar der var blevet båret op til laden.

Vi fik en køretur med traktor og vogn. Det var en kold og ikke særlig behagelig tur ned over markerne, men børnene synes det var meget sjovt.

Der var en lille indhegning med gedekid børnene kunne fodre. Det var især noget Christine syntes godt om. Krister endte også med at blive helt modig, og syntes det var sjovt når de slikkede hans hånd for at samle de majskorn op han gav dem.

Vi fik mulighed for at nærstudere majsplanterne lidt.

Vel hjemme igen skulle det største græskar selvfølgelig udhules og have lavet ansigt. Det stod Janni og Krister for.

Vi tænder det hver aften, og vender det så vi kan se det inde fra stuen gennem terrassedøren.

Her et forslag til hvad man skal gøre ved alle de blade der falder ned fra træerne.

John Deere og TPC Deere Run golfklub

Landbrugsmaskinfabrikken John Deere har sit ophav og hovedkvarter i Moline, Illinois, hvilket er ca. 5 kvarters kørsel nordpå. Vi besluttede at køre op for at se det og samtidig besøge John Deere Pavillion, som skulle være en udstilling om John Deere, lige fra den spæde begyndelse, til at være en af verdens førende producenter af landbrugsmaskiner. Det var ikke helt hvad vi havde forventet, men der var udstillet enkelte John Deere produkter, så børnene synes det var alle tiders. Vi spiste frokost på en god italiensk restaurant, inden vi besøgte udstillingen med tilhørende souvenirbutik, selvfølgelig med masser af John Deere lejetøj.

Deere & Company World Headquarters.

Frokost på italiensk restaurant.

En del af udstillingen i John Deere pavillion.

Janni og Krister kører tysk bygget traktor. John Deere har produktion over det meste af verden og de enkelte fabrikker laver hver især kun få modeller, som efter færdiggørelse sendes rundt i verden efter behov.

Krister "kører" sukkerrørshøster.

Iben vil ikke stå tilbage for sin storebror.

Krister's favorit var en gummiged med mere end 6 kubikmeter skovl. Der kan være en del af hans størrelse derinde. Efter obligatorisk indkøb af legetøj, kørte vi ud til TPC Deere Run golfbane. Her bliver der hvert år spillet en turnering kaldet John Deere Classic, med deltagelse af flere af golfsportens helt store personligheder, og selvfølgelig med John Deere som sponsor.

Janni og børnene foran klubhuset. Statuen af dyret findes helt magen til ved John Deere's hovedkvarter.

Klubhuset bærer tydeligt præg af den årlige turnering. Det første man møder efter at være kommet gennem hoveddøren, er en hall hvor der hænger deltagerlister og vinderens scorekort for de enkelte år. Her er også et hav af billeder fra turneringen, ligesom pokalen med alle vindernavnene er udstillet. I betragtning af det er en golfklub der huser en stor turnering var der bestemt ikke noget snobberi over de personer der mødte os, selvom vi mest af alt lignede turister med alle de billeder vi tog.

Af en eller anden grund har de ikke kunnet finde oplysninger om 2009 vinderen.

Et enkelt billede fra banen der ligger helt ned til Mississippi. For de golfsultne kan oplyses at en 18 hullers runde inkl. golfbil koster 60-85$ alt efter tidspunkt på året og hvornår på dagen man ønsker at starte.

Besøg fra Danmark

Den første uge i oktober havde vi besøg af Brian's forældre, lillesøster og hendes kæreste. Vejret var desværre blevet lidt efterårsagtigt med regn, blæst og lave temperaturer, men det blev heldigvis også til lidt sol ind imellem. Da vi ikke havde lagt de vilde planer for deres besøg, blev der god tid til hjemlig hygge og småture ud i landskabet. Farmor og farfar havde en enkelt hjemmeaften alene med børnene, mens vi unge tog på casino i Burlington for at spille roulette. Vi spillede et par timer og overraskende nok blev Brian den eneste taber, mens de andre 3 kom derfra med pæne overskud.

Den dag vi havde bedst vejr, kørte vi ud til Starr's Cave State Park. Vi spiste medbragt frokost, hvorefter vi gik en tur gennem skoven op til Starr's Cave.

Vores måltider blev både indtaget herhjemme og på restauranter. Vi fik besøgt de fleste af vores favoritter, her Applebees i Burlington.

Børnene nød rigtigt der altid var én at lege med.

Vi brugte en kold og blæsende dag på at køre sydpå, hvor vi gik en tur langs floden i Ft. Madison og gjorde holdt ved kraftværket i Keokuk, inden vi kørte over floden og op gennem Illinois, for at returnere til Iowa i Burlington. Dagen efter kørte vi til Dubuque, hvor vi ville sejle en tur på Missisippi. Inden sejlturen besøgte vi Mississippi River Museum & Aquarium, et meget spændende sted. Desværre havde vi ikke så meget tid inden sejlturen, så det er helt sikkert et sted vi vil besøge igen en anden gang.

En del af den udvendige udstilling bestod af sandsugeren William M. Black, et restaureringsprojekt der skal ende med at give et indblik i livet ombord på flodbådene i forrige århundrede. William M. Black har sejlet i 65 år, heraf de sidste 35 som sandsuger på Missouri river.

Maskinen der drev den store sandpumpe.

Dampstempel til rotation af de store skovlhjul på skibssiden, der blev brugt når flodbåden sejlede.

Kaptajn Krister med kasketten omvendt på har indtaget broen.

Inde på akvariet blev vi præsenteret for nogle af de dyr der lever i og omkring Mississippi, lige fra fugle, frøer og slanger (ufarlige) til skildpader, en enkelt krokodille og fisk. Det er jo godt at vide hvad man får når man bestiller "Catfish" på en restaurant.

Vi fik ikke navnet på denne langnæsede fætter, med hele snuden fyldt op med tænder.

Vores turbåd "Spirit of Dubuque", bygget med det formål at sejle med turister og bestemt ikke nogen skønhed. Det er dog en rigtig hjuldamper, som udelukkende sejler vha. 2 skovlhjul.

På turen sejlede vi igennem denne svingende jernbanebro fra 1800 tallet. Indtil for få år siden havde svingbevægelsen været dampdrevet, men var nu blevet erstattet af en elmotor. Broen var bemandet 24 timer i døgnet for at kunne åbne når der var skibe, især pramme med kul, der skulle igennem.

Et par pramme venter på at kunne sejle videre.

Langs Mississippi's forløb er der blevet bygget en række sluser for at kunne anvende vandet til produktion af el. Vi sejlede op af floden til "Lock and Dam nr. 11", hvor vi vendte og sejlede tilbage mod Dubuque. Det var en hyggelig tur som varede omkring 2 timer.

Vi er glade for vi var flyttet fra den lille lejlighed i Burlington inden vi fik besøg. Her i Mediapolis boede de alle 4 i kælderen, hvor de havde eget bad og garderobe, ligesom vi kunne lade deres senge være opredte hele tiden. Alt i alt en rigtig god uge, vi nød det alle store som små.