Iben og Krister hjælper mor

Vi har haft rigtig travlt i denne uge. Brian på arbejde for at blive færdig, så han kan holde tre ugers ferie, og mig med julegaveindkøb, småkagebagning og selvfølgelig også -spisning (vi har jo kun denne uge til at spise dem i!!!) og julerengøring, som dog kun bestod i støvsugning og tørren støv af. Men jeg har heldigvis nogle meget hjælpsomme børn, som deltager i opgaverne med stor iver.

Iben var mest med for syns skyld, og sov (heldigvis) middagssøvn noget af tiden, mens Krister og jeg bagte finskbrød, pebernødder og vanillekranse, som Krister er i fuld gang med at forme på billedet. Tungen var lige i munden og koncentrationen stor, når de to ender skulle samles. Nogle gange gik kransen i stykker og Krister sagde "oh no, ka' du ik' GEPAGER' den moar?" og så reparerede moderen den. Pebernødderne, som jeg troede var lettere at have med at gøre, skulle vise sig at være noget af en motorisk udfordring for en 3 årig... Jeg rullede lange pølser og skar dem ud, så de "bare" skulle rulles runde, men den stolte dreng rullede dem blot længere, og da jeg prøvede at forklare, at det ikke var sådan, og viste ham hvordan jeg lavede dem runde, trykkede han dem flade i stedet. Men vi fik nogle gode kager ud af det alligevel.

I dag har vi så først ryddet op mens Iben sov, -noget som ingen af os synes er særlig sjovt- og derefter gjort rent. Børnene er rigtigt ivrige med grejerne fra Ibens rengøringsvogn... og Krister støvsugede senere selv deres værelse med den rigtige støvsuger.

North Pole Express i Mt. Pleasant

Idag kørte vi til Mt. Pleasant for at se om der var noget julehygge i forbindelse med et arrangement kaldet "North Pole Express", som er en tur i damptog til en juleudsmykket remise. Vi havde set at togturen havde været udsolgt i lang tid, men vi troede der ville være en masse andet juleri vi kunne se på. Da vi kom derud fandt vi ud af at der ikke var andet end turen med North Pole Expressen. Tilfældigvis var damplokomotivet der skulle trække Expressen ved at blive gjort klar til dagens første tur. Vi blev enige om at vi da kunne gå over og kigge på det.

Lokomotivet indhyldet i røg. Krister var lidt betænkelig ved al den syden og sprutten, så han ville ikke helt tæt på.

Da vi vovede os tættere på blev vi mødt med en invitation til at komme ombord. Krister sagde først nej, men ombestemte sig siden. Det skulle vise sig at være heldigt, vi blev nemlig inviteret med på en tur, da lokomotivet lige var blevet køreklar efter 3 timers opvarmning. Vi kørte, først langsomt, men fik efterhånden farten op. Krister fulgte godt med og kunne se både frem, tilbage og til siden. Efter et par minutters kørsel stoppede vi og kørte tilbage til remisen, hvor Janni og Iben ventede på os. Efter køreturen spurgte vi om der var nogle afbudsbilletter at få. Igen var heldet med os, da der var plads på en senere tur. Vi spiste frokost og fik klaret lidt julegave shopping, hvorefter vi vendte tilbage på banegården.

"Vores" tog ankommer til banegården i røg og damp.

Vi var alle i godt humør og spændte på hvor vi skulle hen.

Efter ankomst til "Nordpolen". Der var pyntet flot op i remisen, hvor vi blev fotograferet og fik serveret kager og varm cacao.

Julemanden var der selvfølgelig også. Børnene er lidt bange for ham, men vi fik da hilst på ham. Efter en god times tid gik turen tilbage til banegården og derfra hjem til Mediapolis. Det endte med at blive en rigtig spændende og lang dag for os alle. Vi oplevede ihvertfald noget mere end vi havde forventet og håbet på hjemmefra.

Kælketur

Igår var vi sammen med familien Larsen og Schmidgall brødrene, alle med børn, ude at kælke lidt syd for Mediapolis. Vi havde et par fornøjelige timer hvor alle nød sneen og suset i maven. Vi havde købt en oppustelig ring til Krister i "adventsgave", som selvfølgelig også skulle prøves sammen med bobslæden.

Krister og Iben efter ankomst. De var lidt betænkelige i starten og ville ikke rigtigt prøve. Det blev ikke bedre af at faderen ikke rigtigt kunne styre slæden på første tur, hvilket medførte de fik sne i hovedet, vrææl.

Vi voksne blev alle børn for en stund. Her er Janni klar til at suse ned ad bakken.

Det er sjovt at køre ned, men lidt hårdt at skulle op igen. Krister var nu sej og gik op mange gange. Her nyder han dog en behagelig optur i slæden, med trækkraft både for og bag.

Det kan godt være Krister ikke var meget for det i starten, men det ændrede sig godt nok hurtigt. Efter nogle ture ville han gerne køre alene. I starten sad han pænt på ringen eller i slæden, men da faderen kom til at tage en tur på maven, ville drengen jo selvfølgelig også prøve det. Han var super sej til det. Selv når han væltede af og tumlede resten af vejen, blev vi bare mødt med et OOOOORRRjj når vi kom hen til ham.

Reparation af vinduer

Vi fik her i efteråret nye vinduer i huset, da de gamle var noget rådne. Et par stykker af vinduerne har derefter ikke kunnet lukkes helt efter jeg har haft dem åbnet, og med kuldens komme har vi kunnet mærke det, specielt ved det vindue i stuen, som er bag den store sofa. Derhjemme kæmpede vi altid om pladsen i den store sofa efter børnene var lagt i seng, herovre er det den lille, som står opad en indermur. Men så en dag tog Krister og farmand affære, og vinduet blev repareret.

Så kom vinteren til Iowa

...og med den sneen og kulden. I morges, da Brian tog på arbejde var der -19°C!!!! Nu er temperaturen steget til -8°C her midt på eftermiddagen. Så vores fyr kører på livet løs, for at kunne varme pap-huset op! I morges var der ikke bare dug i vinduerne, men is. Håber virkelig, at der bliver lavet nogle energibesparende beslutninger for dette land i København i disse dage. Nå men energifråds eller ej, så har vi jo været ude i sneen, og Krister arbejder hårdt med at skovle med hans nye sneskraber, op i traktorvognen fra indkørslen, og ned igen et andet sted i indkørslen, -kulden ser ikke ud til at berøre ham særlig meget. Iben derimod kan ikke være ude ret lang tid ad gangen, før hun bliver pivet, fordi hun fryser og vil ind. I mandags blev det dog til en tur på deres nye bobslæde hen i banken, og Krister insisterede på, at han ville trække Iben, selvom Brian har købt en fin topersoners slæde. Så dér gik jeg og spankulerede, mens min søn på tre trak sin lillesøster en tur på et kvarters tid hen i byen og hjem igen! Tror ikke jeg vil vide, hvad folk tænkte om sådan en mor!

Tirsdag morgen, da vi var ude for at skrabe indkørsel kom "Mediapolis News" (den lokale ugeavis) forbi, og spurgte om de måtte tage et par billeder, og jeg snakkede lidt med avismanden om hvor vi var fra og hvorfor vi var her, og sagde Denmark flere gange og rettede ham, da han sagde noget med "Pedershaab of Sweden". Og onsdag var Iben Thomasen of Sweden så en af de yngste cover girls i et amerikansk magasin!

Gofsæsonen er ovre for i år

Og Brian og børnene har vasket al dårligdom af jernene, så de kan komme i hi i kælderen. Men ih hvor vi glæder os allesammen til at det bliver forår og vi kan komme på banen igen.

Day care

Et par billeder fra sidste fredag i børnehaven, hvor børnene rigtig hyggede sig. På grund af sneen, har vi holdt os hjemme i Mediapolis i denne uge, men regner med at vende frygteligt tilbage i næste uge. Og så er der en lang ferie fra børnehaven i vente, for så skal vi snart hjem til Danmark på ferie!

Weekend i Omaha

Den sidste weekend i november kørte vi til byen Omaha i nabostaten Nebraska, hvor vi havde booket et par overnatninger på et hotel med tilknyttet vandland. Vi havde hørt der skulle være en flot ZOO, som vi selvfølgelig også skulle besøge. Vi havde en herlig weekend i køligt men flot efterårsvejr. Vi havde booket hotelværelse med én og kun én king-size bed, som vi skulle sove i alle 4. Det var meget hyggeligt, men Iben vil ikke have dyne på og iøvrigt helst sove på tværs, mens Krister helst vil sove tættest på kanten, for at hans far ikke skal falde ud mens han sover.

Iowa er en præriestat, hvilket landskabet tydeligt vidner om. Jo længere vestpå vi kom, jo mere øde blev der, med kuperede græningsarealer så langt øjet rakte, kun afbrudt af småbyer og farme.

Vi besøgte denne tankstation som falder godt ind i landskabet.

Missouri river udgør grænsen mellem Iowa og Nebraska. Et stort skilt på broen over floden byder velkommen.

Velkommen til Omaha.

Vi kørte fra Mediapolis fredag formiddag og ankomt til Omaha hen på eftermiddagen. Efter en tur i vandland besluttede vi at spise til aften i hotellets restaurant, da ingen af os havde lyst til det helt vilde. Det varede ikke længe inden vores børn følte sig hjemme og indtog gulvet.

Lørdag formiddag besøgte vi "RailsWest Railroad Museum", som havde til huse i en nedlagt banegård i Counsil Bluffs, en by sammenhængende med Omaha, men på Iowa siden af Missouri. Indtil den transkontinentale jernbane blev bygget i 1869, var dette det vestligste punkt man kunne komme til med tog. Herfra foregik resten af rejsen med hestevogn. I sin storhedstid gik der dagligt op mod titusind passagerer gennem banegården.

Stationsbygningen var indrettet som museum, men der var også plads til en elektrisk model togbane. Iben var meget facineret af at hun kunne få toget til at køre ved at dreje på det røde håndtag.

Udenfor var der udstillet et par damplokomotiver og vogne. Børnene skulle selvfølgelig op i dem alle. Her er de på plads i et stort lokomotiv og klar til afgang.

Janni foran et par pænt store hjul. Desværre var tingene ikke i så god stand, men vi havde et par hyggelige timer alligevel.

Om eftermiddagen besøgte vi Henry Doorly ZOO i Omaha, en stor og rigtig flot ZOO med mange spændende dyr. Herunder et udpluk af de dyr vi så.

Næsehorn.

Afrikansk elefant.

En sjov lille abe i et indendørs tropehus ala Randers Regnskov. Billedet er ikke taget med zoom, nogle af dyrene kom virkelig tæt på.

Krister's favorit, giraf.

Pingviner.

Blæksprutte.

Leopard.

Bjørne.

Kronen på værket var en stor ørkendome. Den var enorm.

Inde i domen var der opbygget områder med landskaber og dyreliv fra alverdens ørkener. På billedet er det en Bobcat der strækker sig. Kælderen var indrettet med "Nattens dyr", bl.a. flagermus, slanger, edderkopper mv. Her var også et stort område indrettet som "nat i regnskoven", med sumpområde. store træer, alle regnskovens nattelyde mv. Det var utrolig godt lavet og lidt uhyggeligt, især for vores mor.

I et indhegnet område var der geder børnene kunne klappe. Det var et stort hit at fodre dem med hø, lige indtil Iben ville fodre med det brune der kommer ud af bagenden, AD.

Lørdag aften ville vi prøve en god amerikansk steak. Vi kørte ind til Omaha centrum, men fandt ud af at det lige nøjagtig var den aften julebelysningen blev tændt, så der var enormt mange mennesker på gaden og svært at komme til at parkere. Det var rigtig flot, men det endte med vi kørte lidt væk fra centrum og spiste på en australsk restaurant, hvor vi dog fik en god steak alligevel.

Vandlandet i tilknytning til hotellet var stort og flot og blev besøgt et par gange. Der var et område med lavt vand til de mindste børn, legebassin for de større, boblebad, små og store rutchebaner, strømkanal og ikke mindst: The Bucket, en stor tønde med 200 gallons vand, der af og til væltede ned over det hele. Vandet i svømmehallen var dejlig varmt og der var gode omklædningsforhold.

Her fornøjer børnene sig med at få vandet til at løbe ned over de tre etager, som kan drejes så vandstrømmen kan afbrydes, meget lærerigt.